Referat fra regionsmødet

Referat af Regionsmøde Sjælland

 

Mødedato:         28/02 2017 - Haslev

 

Fremmødte:     

Køge Fugleforening: Gunnar Kjelstrup(GK), Peter Frendorf (PF) Claus Nielsen (CN)

Helsingør Fugleforening: Bent Hansen (BH-HF) Peter Westenholz (PW)

Vestsjællands Fugleforening: Tom Jensen (TJ)

Lollands Fuglvenner: Tage Hoyer Hansen (THH) Bent Petersen (BP) Martin Friis (MF) Morten Jensen (MJ)

Haslev Fuglevenner: Henri Hansen (HH),

Stuekultur Fuglevenner: Bjarne Hansen (BH-SF) Erik Bo Jensen (EBJ)

Egedal: Henning Hansen (HH-E) Søren Grønlund (SG)

Næstved Fugleforening: Per Jensen (PJ) Søren P. Johansen (SJ)

  

                

Referent: Claus Nielsen

 

     Dagsorden:

 

  1. Valg af referent.
  2. Præsentation af fremmødte.
  3. Gennemgang af punkterne som skal tages op på kongressen.
  4. Hvordan får vi de unge tiltrukket til vores forening” (Egedal fugleforening).
  5. Kan vi påvirke lovgivningen i en retning så vi kan købe ”overskudsfugle” af Zoo have (og private dyreparker) på sammen måde som vi kan købe i udenlandske parker. Det gælder hovedsageligt liste 1 fugle” (Egedal fugleforening)
  6. Næste regionsmøde.
  7. Evt.

 

 

Gunnar Kjelstrup bød velkommen og, opfordrede til en god og saglig debat, uden person fnidder og brok. Herefter begyndte han at brokke sig, over de foreninger, som havde meldt til for sent. Han blev dog hurtigt stoppet i hans brok. Der måtte jo ikke brokkes. Herefter lagde Gunnar tonen om, og rostede foreninger, der havde tilmeldt sig til tiden.

 

  1. 1.      Valg af referent:

Claus Nielsen (CN) blev valgt.

 

  1. 2.     Presentation af fremmødte:

       Vi tog en bordet rundt, hvor alle præsenterede sig, med navn/forening,

  

 

  1. Gennemgang af punkterne som skal tages op på kongressen:

Der er fra regionssamarbejdet blevet sendt et par forslag til LDF.

 

I første forslag ønskes en ændring af § 7. stk. 3 - fristen for udsendelse af regnskabet, således at fristen ændres fra 14 dage til 30 dage. Mange foreninger kan ikke nå at gennemgå tingene på div. medlemsmøder / bestyrelsesmøder inden LDF kongressen. Teksten lyder:  ”revideret og udsendt til de tilsluttede foreninger senest 30 (14) dage før repræsentantskabsmødet.”

Rød tekst ny som erstatter det i parentesen

 

DLF’s bestyrelse har i udsendt materiale bekendtgjort, at de ikke kan støtte forslaget. Vi har i Regionssamarbejdet besluttet at stå ved forslaget på kongressen.

 

I andet forslag ønsker Regionssamarbejdet at tilføje følgende punkt  ”5. Formændenes beretninger, for bestyrelsen og de enkelte udvalg, skal udsendes senest 30 dage før repræsentantskabsmødet.”

 

DLF’s bestyrelse har i udsendt materiale bekendtgjort, at de ikke kan støtte forslaget.

 

Dette forslag kan risikere at give en del problemer, herunder at den siddende bestyrelse går af. Efter en del debat om, hvor vidt vi skal stå ved forslaget, og forsøge at få et flertal for det, blev vi enige om et kompromis. Hvor vi fremlægger forslaget, så det kan blive debatteret, men trækker det for ikke at presse det ud i at bestyrelsen går af, det er ingen tjent med. Egedal Fugleforening ikke helt enige i fremgangsmåden, men støtter op om flertalsbeslutning.

 

Lollands Fuglevenner følte, at de var taget lidt på sengen, idet de stod med som forslagsstiller på det forslag, som er sendt til LDF. Gunnar har dog rundsendt forslaget til alle, for at man kunne komme med indvendinger, såfremt man ikke var enig. Den del havde man dog overset fra Lollands Fuglevenner. De var dog ikke uenige i selve forslaget, og kan godt bakke op om det, det var mere det at de stod på som forslagsstiller.

 

Det tredje forslag fra Regionssamarbejdet om LDF’s bestyrelse skal arbejde aktivt omkring, det varslede EU forslag vedr. handel med truede fugle og dyr.”

 

Til dette forslag havde DLF’s bestyrelse stillet etÆndringsforslag:

 

Det pålægges Repræsentantskabet, at nedsætte en arbejdsgruppe, som aktivt søger information om dette arbejde, som EU har indledt omkring et evt. total forbud af handel med truede og eksotiske dyr. Samt være medvirkende til at forelægge og fremme danske fugleholderes interesser, i at kunne udveksle fugle m.v., som skønt de er truede i naturen, findes legalt hos de som holder fugle og andre dyr.

        Arbejdsgruppens medlemmer skal vælges på Repræsentantskabsmødet, på nær en som bestyrelsen udpeger fra sin midte.

 

        Vi kan fra Regionssamarbejdet støtte op om bestyrelsens ændringsforslag.

 

        Debatten var livlig og til tider gled den af sporet, hvor det blev mere til ”Hvad gør LDF for foreningerne” og ”Hvad får vi for pengene, andet end forsikringen?”. Det var dog ikke det, der var emnet for denne aften, selvom det var nok så interessant.

         

 

  1. 4.     Hvordan får vi de unge tiltrukket til vores forening”

Der var bred enighed om, at det er et problem i alle foreninger, at gennemsnitsalderen er stigende, og det er meget vanskeligt at fastholde de unge mennesker.

Der var forslag om at udstationere et eller flere par fugle hos nogle unge mennesker, og så lade dem få andel i de unger de evt. kunne lave.

Der var forslag om at give de unge en ”mentor” (forsøgt i Køge Fugleforening), hvor man laver særlige besøgs ture hos fugleholdere m.m.

Der var henvisninger til Face Book eller Chatter, som er et medie som bruges mere af de unge mennesker, end at søge på hjemmesider.

Med hensyn til hjemmesider, blev vigtigheden af, at siderne er opdateret pointeret. Ikke kun for unge mennesker, men generelt. Hvis folk havner på en hjemmeside, hvor sidste aktivitet er et halvt år gammelt eller mere….. så har man, med stor sandsynlighed vinket farvel til et potentielt medlem.

Det var nok holdningen, at det er meget vanskeligt at fastholde unge mennesker, når de bliver 15-16 år. der er skole, kærester m.m. men kan man få fat i dem tidligere, og vække deres interesse. Så er der mulighed for, at de vender tilbage senere i livet, når de er færdige med uddannelse har stiftet familie, osv.    

 

  1. 5.     Kan vi påvirke lovgivningen i en retning så vi kan købe ”overskudsfugle” af Zoo have (og private dyreparker) på sammen måde som vi kan købe i udenlandske parker. Det gælder hovedsageligt liste 1 fugle”

Et vanskeligt spørgsmål, idet der er mange aspekter i det. Zoos vaccinations programmer, samt støtte kr., som myndighederne ikke ønsker ud i det private, er blot nogle af problemerne.

Det blev foreslået at prøve at spørger myndighederne, og se hvad svaret munder ud i.

 

 

  1. 6.     Næste Møde:

Næste møde er fastsat til tirsdag den 14. november. 2017. Der vil

som på dette møde, være mulighed for spisning. Ønsker man at deltage i spisning, så starter mødet kl. 19.00 – Ønsker man kun at deltage i selve regionsmødet, så starter det kl. 19.30. Der kan bestilles noget smørrebrød, herom senere. Mødested er Spejderhytten i Haslev. 

 

  1. 7.      EVT.:

Haslev Fugleforening havde en rundspørger om, hvad de øvrige foreninger gør, med besøgende til medlemsmøderne. Om der evt. opkræves et mindre beløb. Stort set alle var enige om, at besøgende er velkomne til møderne. Mange har det også stående på deres hjemmeside eller blad. Dog selvfølgelig med det i mente, at man ikke kan komme som ”besøgende” i al evighed. Så må man ligesom melde sig ind i foreningen.

 

Vi siger tak til Haslev Fugleforening  for husly, samt til Kennet Schøn for den fine mad. Også tak for dejlige pandekager.

 

 

 

 

 

Mødedato:         15/03 2016 - Haslev

 

Fremmødte:     

Køge Fugleforening: Gunnar Kjelstrup(GK), Peter Frendorf (PF) Henning Nielsen (HN) Claus Nielsen (CN)

Helsingør Fugleforening: Bent Hansen (BH-HF)

Vestsjællands Fugleforening: Tom Jensen (TJ)

Lollands Fuglvenner: Bo Pedersen (BP) Tage Hoyer Hansen (THH) Bent Petersen (BP)

Haslev Fuglevenner: Henri Hansen (HH), Kenneth Schøn (KS)

Stuekultur Fuglevenner: Bjarne Hansen (BH-SF) Jette Christensen (JC) Erik Bo Jensen (EBJ)  

                 

Referent: Claus Nielsen

 

     Dagsorden:

  1.  Valg af referent
  2.  Velkomst v. Gunnar Kjelstrup
  3.  Presentation af fremmødte
  4.  LDF, valg af kandidat til bestyrelsen
  5.  Navne/mail liste
  6.  Næste møde
  7.  EVT.

__________________________________________________________________________________

 

  1. Valg af referent:

Claus Nielsen (CN) blev valgt.

 

  1. 2.    Velkomst v. Gunnar Kjelstrup:

Gunnar Kjelstrup bød velkommen og, opfordrede til en god og saglig debat, uden person fnidder.

 

  1. 3.    Presentation af fremmødte:

Vi tog en bordet rundt, hvor alle præsenterede sig, med navn/forening

 

  1. LDF, valg/forslag af kandidat til bestyrelsen:

Selvom overskriften er ”valg/forslag af kandidat til bestyrelsen i LDF”, så blev det en længere snak om, hvad foreningerne ønsker sig af LDF i det fælles samarbejde. Jeg vil her prøve at sammenfatte nogle af de ting der blev diskuteret.

 

Information. Det var en general opfattelse at der kom for lidt information fra LDF, og den ofte kom for sent. Nogle informationer var f.eks. at læse i det Svenske Fugleblad, førend der kom noget information fra LDF.

Det blev bemærket at selvom LDF i det offentlige regi, er registreret som "Høringspart”, så sker dette ikke altid. F.eks. var et regulativ, om begrænsninger i muligheden for at holde fugle, til behandling i Silkeborg Kommune. Ingen i LDF var dog blevet orienteret, eller hørt herom.

I sagen om et større udbrud af Ornitose, har LDF været meget sent ude – oplysninger om dette udbrud, var at finde i svenske blade m.m. førend der kom noget fra LDF.

 

For at LDF kan informere, kræves det selvfølgelig også, at LDF bliver informeret fra de forskellige offentlige intuitioner og div fugleforeninger.

For at få informationerne frem så hurtigt som muligt, blev det foreslået, at foreningerne i deres medlemsblade, og på deres hjemmesider, opfordre medlemmerne til straks at indberette til bestyrelsen i deres forening, hvis der er opstået problemer med myndighederne i div. sager

 

Det drejer sig om begrænsninger i fuglehold, sygdomsudbrud, lokale lovændringer/påbud og lignende. Direkte nabostridigheder skal man selv klare, og gældende lovgivning skal selvfølgelig være overholdt. Det skal være i sager, hvor myndighederne går ind og giver påbud/forbud truffet på et tvivlsomt grundlag/lovgivning.

 

Det blev foreslået, at foreningerne imellem at etablere en ”informations samarbejde” ”Hotline” Så man hurtigt kan informere hinanden, ang. div. konkrete sager –, sygdomsudbrud, lovforslag og bekendtgørelser m.m. – denne service skal kun bruges til dette – Ikke som et reklamelink for møder, blade, og anden info som man ønsker at rundsende.

 

Når en bestyrelse får en henvendelse fra et medlem – så er det bestyrelsens forb…… pligt, at videregive disse oplysninger til LDF, så De igen kan informere videre. ….husk en kæde er ikke stærkere end det svageste led.

               
               

Medlem               Bestyrelse               LDF.               Bestyrelser               Medlemmer

 

Hvad får vi for pengene

Dette er et ofte stillede spørgsmål – Der efterlyses lidt bedre information om hvad pengene går til – ikke nødvendigvis i form af et regnskab, måske mere som en form for et ”kort nyhedsbrev”, med info om hvad LDF deltager i.

 

Kandidater til LDF´s bestyrelse

Så kom selve punkt 4. – Peter Frendorf fra Køge Fugleforening, vil gerne stille op som kandidat til en post i LDF´s bestyrelse. Dette var der opbakning til.

 

Bo Pedersen overvejer meget at stoppe, men (kan måske overtales) vil overveje til at tage en tørn mere.

Gunnar Kjelstrup opfordre alle bestyrelser, til at se tilbage på medlemsskaren, i de respektive foreninger, for evt. at komme med forslag til egnede kandidater.            

 

  1. 5.    Navne/mail liste:

Alle skriver sig på en mail/adresseliste – se nederst under referat

 

  1. 6.    Næste møde:

Næste møde er fastsat til 15. november 2016. Der vil være mulighed for spisning. Ønsker man at deltage i spisning, så starter mødet kl. 19.00 – Ønsker man kun at deltage i selve regionsmødet, så starter det kl. 19.30. Der kan bestilles noget smørrebrød, herom senere.

Mødested er Spejderhytten i Haslev.

 

  1. 7.    EVT.

Det blev her aftalt at holde to årlige Regionsmøder, et i foråret og et i efteråret. Dels for at holde kontakterne mellem foreningernes bestyrelser ved lige og dels for at diskutere div emner uden for egne bestyrelser --- meningsudveksling.

 

Der blev talt om hvem der skal informeres – hvad med foreninger som er uden for LDF?. Det blev besluttet at de kan deltage i møder, uden stemmeret, så længe de ikke er med i LDF – dialog er den eneste måde, evt. at få disse foreninger til igen at støtte op om LDF, og den fælles sag… jo flere vi er, jo stærkere er vi.